Igennem de seneste år er der blevet rettet større og større opmærksomhed på verdens energiforbrug, ikke mindst som en følge af, at der er opnået ny viden om global opvarmning, huller i ozonlaget m.v.
Selvom transport udgør en meget stor del af det samlede energiforbrug i verden, kommer vi ikke udenom, at den største del af energiforbruget sker i forbindelse med opvarmning af vores boliger og andre funktioner i vores hjem, for eksempel brug af TV og PC.
I Danmark har vi traditionelt tænkt i energibesparende foranstaltninger, og det kommer os til gode nu. I min barndom var energibesparelse mest noget der gik ud på at spare penge i den enkelte husholdning, men set i et moderne perspektiv havde mine forældre ret i, at det gjaldt om at reducere forbruget mest muligt; det kommer os alle til gode i det lange løb.
I det efterfølgende skal jeg forsøge at redegøre for de nyeste lovkrav og de fordele, der er for boligforeningerne.
Lovkrav om energimærkning
Efter d. 1. juli 2009 er der lovkrav om, at alle ejendomme med ejer-, andels- og udlejningsboliger skal have et gyldigt energimærke. Dette gælder før en bolig kan sælges, overdrages eller udlejes.
Et energimærke skal udarbejdes af en godkendt energikonsulent, og der er energikonsulenter for henholdsvis enfamiliehuse og flerfamiliehuse. Efter de nuværende regler er der et fast honorarloft for ejendomme mindre end 300 m², imens der for ejendomme over 300 m² er ”fri prisdannelse”. Det betyder at foreningerne med fordel kan indhente mere end 1 tilbud, og dermed give sig selv muligheden for at vælge det billigste tilbud til fordel for foreningens beboere. I forbindelse med energimærkningen foretager energikonsulenten en bygningsgennemgang, og kigger også på driftsjournaler, bygningstegninger m.v.
Fordele for foreningerne
Energimærket har flere funktioner. Ud over at være en lovpligtig del af en lejekontrakt, andelsaftale eller købsaftale kan det også benyttes som et værktøj for den fremtidige drift og vedligeholdelse af bygningen.
Ved gennemgang af bygningen og driftsjournalerne vil energikonsulenten se om temperaturer på centralvarme og varmt vand er fornuftige m.m. Bygningens isolering i gulve, ydervægge og tag kontrolleres. Desuden ses på anlæg for fælles belysning, ventilation, fællesvaskerier og andre fælles installationer. Alle steder overvejes det om der er mulighed for at stille fornuftige besparelsesforslag.
I det endelige energimærke opstilles forslag til rentable energibesparende foranstaltninger angivet med forventet udgift og besparelse, og en angivelse af tilbagebetalingstid for det pågældende forbedringsforslag. Disse forslag til energibesparende foranstaltninger kan herefter indgå i ejendommens prioritering med øvrige vedligeholdelsesarbejder.
Udgiften til energimærkning kan indgå og opkræves via ejendommens varmeregnskab. Da energimærket er gældende i 5 år, kan udgiften for beboerne fordeles over en 5-årig periode, og på denne måde vil udgiften til energimærkning være overkommelig for alle.
Der er rigtig mange fordele ved en regelmæssig energimærkning af ejendomme. Det sikrer, at alle parter såvel ejer, lejer, andelshaver, bruger, varmemester og administration er opmærksom på at energiforbruget i vores bygninger kan og skal reduceres.
Gennemførelse af besparelsesforslag
Som nævnt angiver energimærket en række rentable besparelsesforslag, som foreningen kan vælge at gennemføre for på den måde at spare på energien. Ved gennemførelse af besparelsesforslag er det altid fornuftigt at søge teknisk rådgivning hos et ingeniør- eller arkitektfirma. Der er også situationer hvor et besparelsesforslag ikke er økonomisk rentabelt. Det vil sige at energibesparelsen ikke er stor nok til at dække anlægsudgiften over en vis periode, og hvor man alligevel ønsker at gennemføre opgaven. Det kunne f.eks. være en renovering med udskiftning af døre og vinduer, og her vil energikonsulenten også gerne være behjælpelig med at beregne den forventede energibesparelse, som så kun dækker en del af den samlede udgift til renoveringen.
En reduktion af energiforbruget kan opnås både ved bedre instruktion af driftspersonalet og brugen af de tekniske installationer og eventuelt også ved gennemførelse af energibesparende foranstaltninger med f.eks. tagrenovering, efterisolering af ydervægge eller udskiftning af døre og vinduer.
Der kan være en økonomisk fordel i at få udført energimærkning i forbindelse med en tilstandsvurdering af ejendommen. Hvor et energimærke primært drejer sig om energiforbrug og varmetab, vil en tilstandsvurdering kunne supplere med undersøgelser og analyser af bygningsdele, samt anvisninger til drift og vedligeholdelse af overflader, trapper, kloakker, kældre m.m. En del af de undersøgelser og beregninger som foretages i forbindelse med en energimærkning, indgår også i en tilstandsvurdering. Hermed er der selvfølgelig basis for en samlerabat når opgaverne bestilles og udføres samtidigt.
Eksempler på energibesparende foranstaltninger
Som nævnt ovenfor er en af de mest øjensynlige besparelsesmuligheder at foretage efterisolering. I de fleste ældre ejendomme vil efterisolering være i form af ekstra mineraluld på loftet, eller i form af vinduer med bedre isolerende glas.
Efterisolering af facaderne vil oftest medføre problemer med arkitekturen. Efterisolering bør altid foretages på den kolde side af konstruktionerne, det vil sige udvendigt. Herved undgås problemer med kuldebroer, men man udvisker samtidig bygningens arkitektur.
Der er mange tekniske installationer, f.eks. centralvarmerør og varmtvandsrør, hvor en bedre isolering vil medføre en fornuftig besparelse på varmeregningen.
Et andet eksempel er etablering af solfangeranlæg på ejendommens tag. Herved opnås besparelser til opvarmning af det varme brugsvand, og efterhånden er effektiviteten af solfangeranlæggene blevet så god, at der kan opnås reelle besparelser. Herudover er der nu udviklet anlæg, som kan monteres under tagbeklædningen, og på den måde skæmmer anlæggene ikke tagfladerne.
Endelig er solceller til produktion af elektricitet efterhånden blevet så effektive, at der faktisk kan produceres tilstrækkeligt strøm til at drive for eksempel belysning af fællesarealer m.v.
Uanset hvilken form for energibesparelse, man ønsker at få etableret, bør man tage en teknisk rådgiver med på råd, sådan at man kan få vurderet besparelsesmuligheder og anlægsomkostninger i det konkrete tilfælde.
Af Flemming Eibye, Rådgivende ingeniører Eibye Rådgivning ApS