BLIV EN DEL AF EIBYE-TEAMET
Vi er en mindre rådgivende ingeniørvirksomhed med en ekspanderende afdeling i Hvidovre. Vi har høje ambitioner og er anerkendt for høj kvalitet samt nyskabende design. I 2017 blev vi kåret til Gazelle virksomhed, og vi har været AAA-rated siden 2015. Mest af alt er vi stolte af vores positive ånd og kultur samt vores mange glade kunder!

OM JOBBET
Som en del af vores team får du det faglige ansvar for projektering af diverse installationsopgaver inden for vand, varme, afløb, kloak og ventilation. Derudover vil du også komme til at arbejde med:
·       Tilsyn med udførelsen af VVS-installationer
·       Styring af byggeri
·       Udredningsopgaver
·       Tilstandsvurderinger

OM DIG
Vores arbejdsmiljø er uhøjtideligt og vi kan lide vores arbejde og vores kollegaer. Derfor lægger vi vægt på, at du:
·       Har en solid faglig viden inden for installationer for varme, brugsvand, afløb, kloak og ventilation
·       Kan forhandle og skrive kontrakter og tilbud
·       Er parat til at påtage dig alle typer af opgaver
·       Kan tænke strategisk ift. komplekse problemstillinger og er i stand til at indtænke løsninger på tværs af fagområder
·       Er parat til at hjælpe dine kollegaer
·       Er god til at kommunikere med alle parter
·       Har lyst til at lære ny

VI TILBYDER
·       Fuldtidsstilling i en lille virksomhed med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
·       Et uformelt miljø med fokus på arbejdsglæde, teamwork og læring
·       En virksomhed i vækst med store ambitioner og engagerede kollegaer
·       Fleksible arbejdstider

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning og CV på mail@eibyeraadgivning.dk. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om stillingen.