Indledning

I gamle dage brugte man ikke så mange forskellige byggematerialer, som man gør i dag. Næsten alle huse var opført ud fra de samme principper, og der fandtes tommelfingerregler for, hvordan man skulle lave facader, etageadskillelser og så videre.

Det typiske hus havde facader, gavle og indvendige bærende skillerum af mursten, mens tagene var tækkede med enten tagsten af brændt ler eller naturskiferplader.

Som tiden er gået, er der blevet udviklet mange nye materialer både til facader og tagbeklædning. Man kan for eksempel lave facader af beton, træplader, eternitplader eller glas, og man kan beklæde tagene med tagpap, bølgeplader, betontagsten, stålplader, kunstskifer eller træflis.

I det følgende vil vi koncentrere os om de traditionelle materialer til tagdækning, og vi vil mere specifikt se på naturskifer, og sammenligne dem med kunstskifer.

Naturskifer/kunstskifer

Naturskifer er, som navnet antyder, et naturprodukt. Der udvindes skifer mange steder i verden, men de mest kendte er Frankrig, Spanien, Portugal og England. I disse lande har man skiferbrud, hvor man hugger en stor blok skifer ud af bjerget, triller den ud i det fri, og skærer den op til tagplader, sålbænke og murafdækninger.

Som alle andre naturprodukter er også skifer afhængig af, hvordan sammensætningen af materialerne er i det enkelte tilfælde. Derfor varierer holdbarheden af skifer dels fra brud til brud, og dels fra udgravning til udgravning.

Alligevel er skifer et rimeligt ensartet produkt, og fælles for skifer er, at de kan holde til vejrligets påvirkninger i ca. 100 år, før end de er slidt i stykker.

I 1930’erne udviklede man en billigere ”skifer”, som i første omgang var lavet af bomuldstråde, som blev dyppet i en bitumenmasse. Dette produkt blev i folkemunde døbt kludeskifer, men det var den egentlige forløber for kunstskifer.

Produktet blev videreudviklet, og i løbet af 1950’erne blev kunstskifrene fremstillet af en asbest-cement blanding. Den mest kendte producent af denne type kunstskifre er Dansk Eternit, som også begyndte at fremstille bølgeplader af det samme materiale.

Omkring 1985 blev det forbudt at bruge asbestfibre, og derfor var producenterne af kunstskifre nødt til at eksperimentere med materialet. Dansk Eternit havde desværre nogle alvorlige problemer med at få tingene til at virke, og de afstedkom de mange problemer med både kunstskifrene og bølgepladerne.

Kunstskifre fremstilles i dag stadig af Dansk Eternit, Ivarsson m.fl.

Kunstskifre har en kortere levetid end naturskifre, og vi regner typisk med en levetid på ca. 35 år.

Den største forskel på udseendet af natur- og kunstskifre er, at naturskifrene er rektangulære, har affasede kanter og en naturligt struktureret, glansfuld overflade, mens kunstskifrene oftest har afskårne hjørner, lige kanter og en glat, ensfarvet overflade.

Hvad er naturskifer?

Skifer er en naturligt dannet stenart, som er blevet dannet for mere end 400 millioner år siden. Skifer er dannet af aflejringer af ler og mudder, der er blevet udsat for stort tryk og høje temperaturer gennem lang tid. Herved er aflejringerne blevet omdannet til den hårde lagdelte stenart.

Skifer brydes i miner, hvor hele skiferblokke frigøres og transporteres væk. Herefter deles blokkene i mindre stykker, som kløves til skiferplader. Der kan hentes flere oplysninger omkring naturskiferudvinding på leverandørenes hjemmesider, for eksempel på www.kongebro.dk.

Hvad er bedst?

Når vi som rådgivere skal hjælpe boligforeninger med at vælge ny tagbeklædning, bliver vi ofte spurgt, hvorfor vi anbefaler, at de vælger naturskifer frem for kunstskifer. Det er der flere årsager til.

Først af alt har naturskifer den overflade og den farve, som et skifertag skal have, mens en kunstskifer adskiller sig i både struktur og farve. Derfor er naturskifer det naturlige valg.

Dernæst har naturskifer en væsentlig længere levetid end kunstskifer. Erfaringsmæssigt taler vi om en levetid på ca. 100 år for naturskiferen, mens kunstskiferen kan holde i ca. 35 år. Det vil sige, at naturskiferen kan holde i ca. 3 gange så lang tid, som kunstskiferen kan.

Naturskifer er et naturprodukt, og derfor er det et mere miljøvenligt materiale end kunstskifer. De gamle kunstskifre, som var fremstillet af asbestcement, blev forbudt at fremstille, fordi de belastede arbejdsmiljøet for de håndværkere, der arbejdede med dem.

På baggrund af disse betragtninger vil vi i næsten alle tilfælde råde boligforeningerne til at købe naturskifer. Tilbage står så diskussionen om prisen.

Der er ingen tvivl om, at naturskifer er dyrere i indkøb end kunstskifer. Prisforskellen vil blive større jo bedre et naturskiferprodukt man vælger at sammenligne med, men typisk vil selve naturskifermaterialet være ca. dobbelt så dyrt i indkøb.

Vi mener, at man skal sammenligne prisen på et færdigt tag, hvilket vil sige, at man skal medregne demontering og bortkørsel af den eksisterende tagbeklædning inkl. lægter, opretning af spærene, etablering af undertag, omlægtning og tagbeklædning inkl. alle taghætter, skotrender m.v.

Når man sammenligner på den måde, bliver den reelle prisforskel typisk mindre end 5 % mellem kunst- og naturskifer, og derfor mener vi, at det bedst kan betale sig at vælge den rigtige tagbeklædning.