Opbygning af altaner

Altaner har været brugt til udsmykning af facader gennem de seneste 150 år. Før den tid har altangange eller svalegange ud over at være udsmykning været brugt til adgangsveje for ejendomme med flere lejligheder på hver etage.

I slutningen af 1800-tallet udførte man altanerne som udkragede betonplader, der blev båret af udliggerjern. Jernprofilerne spændte helt ind til hovedskillerummet midt inde i lejlighederne, hvor der kunne opnås kontravægt, sådan at bærejernene kunne fungere som vægtstænger. Betonpladerne var typisk udført af murermesterbeton, hvor der ofte er store stykker af mursten og et lavt indhold af cement.

Altanrækværkerne var enten udført af smedejern eller af sandsten med balustre, udskæringer m.v.

Omkring forrige århundredeskifte begyndte man at udføre altanerne med et omliggende jernprofil, men stadigvæk med bærejern, der spænder ind til hovedskillerummene. Rækværkerne kan enten være støbte eller de kan være udført af balustre med en pladebeklædning udenpå.

Efter 2. verdenskrig begyndte man at udføre indeliggende altaner, hvor en del af altanpladen ligger bag facadelinien. Samtidig begyndte man at bruge en mere cementholdig beton til altanbundene. Rækværkerne er enten støbte, murede eller pladebeklædte.

I 60’erne og 70’erne blev mange byggerier udført som elementbyggerier, og altanerne blev udført af betonelementer, der hviler af på sidevægge af beton.

I moderne byggeri udfører man ofte altanerne som lette konstruktioner med en bund af enten aluminium eller fiberbeton, som bliver båret af stålrammer, som igen kan ligge af på bærejern, eller de kan bæres af lisener, der fastgøres udvendigt på facaden. Lisener er typisk stålsøjler, som overfører kraften fra altanpladen til facaden.

Tidligere renoveringer

I slutningen af 70’erne skete der et tragisk uheld, hvor et ældre ægtepar styrtede ned med deres altan, fordi bærejernene var rustet over. Herefter startede en sand jagt på nedbrudte altaner over hele Storkøbenhavn og over resten af landet. Der blev gennemført mange altanrenoveringer, hvor man ikke fik afhjulpet alle problemerne. I stedet for fik man i stedet skabt en falsk tryghedsfornemmelse hos altanernes brugere. Heldigvis blev de fleste altaner renoveret på forsvarlig vis, men en del af de tidligst renoverede er ved at nå i reparationsalderen igen.

Moderne principper ved altanrenovering

I dag arbejder man med flere forskellige principper indenfor altanrenovering. Hvis ejendommen i forvejen har betonaltaner, vil man i de fleste tilfælde forsøge at genskabe betonaltaner, som minder mest muligt om de eksisterende, men man kan også vælge at etablere lette altaner, hvor bundene udføres af aluminiums- eller fiberbetonplader.

Arbejderne vil typisk omfatte demontering af rækværker og nedbankning eller nedklipning af altanpladerne. De eksisterende bærejern, som er tærede, skæres af ca. 50 mm bag facadelinien, hvor tæringerne typisk skæres med af. Der etableres nye bærejern, ved at skubbe en muffe ned over den tilbageværende del af de eksisterende bærejern.

Hvis de nye altaner skal udføres af beton, vil mufferne være påsvejst armeringsbøjler for at skabe en ny betonbjælke, hvorpå altanpladen bæres. Der bindes armering for pladen, og armeringen fastgøres til bjælkearmeringen. Der etableres en støbeform, hvori betonen udstøbes.

Efter ca. 10 dages hærdetid, kan forskallingen demonteres, og betonpladen påføres en beskyttende overfladebehandling.

Hvor det er muligt, kan man udføre altanerne af præfabrikerede betonplader med rustfri armering, som medfører, at betonen ikke behøver en beskyttende membran.

Afslutningsvis monteres der nye rækværker.

Hvis de nye altanplader skal være lette, vil mufferne være påsvejst et nyt udliggerjern i fuld dybde på de fremtidige altaner. De lette bunde monteres på udliggerjernene. Der udmures, hvor de eksisterende betonaltaner har ligget ind i facaden, og afslutningsvis monteres der rækværker.

Inddækning af altaner

Indenfor de seneste årtier er man begyndt på at inddække altaner med store glaspartier, for at få en større brugsværdi af altanerne. En anden årsag til at etablere en inddækning er, at betonen i altanpladerne bliver nedbrudt af vejrliget. Ved at etablere inddækninger undgår man, at betonen kommer i direkte kontakt med vejrliget, og dermed undgår man nedbrydningen. Ved at etablere inddækningen får man samtidig udnyttet den passive solvarme.

Der findes mange forskellige systemer til inddækning af altaner, men fælles for dem alle er, at de består af store glasarealer, som sikrer et stort indfald af sollys. Alle systemerne har oplukkelige felter, og en del af systemerne har mulighed for at køre glasarealerne helt til side, sådan at altanerne kan fungere som gammeldags åbne altaner.

Hvis altanerne har støbte brystninger, kan man vælge at bevare brystningerne, men i de fleste tilfælde vil man vælge at fjerne brystningerne og erstatte dem med nye lukningselementer i fuld etagehøjde, fordi man herved får etableret et sammenhængende facadeparti, som giver et ensartet facadebillede.

Valg af løsning

Hvilken løsning, der skal benyttes på den enkelte ejendom, afhænger i høj grad af ejendommens arkitektur. Hvis ejendommen er fredet eller belagt med facadecensur, skal fredningsmyndighederne spørges til råds inden der påbegyndes arbejder. Hvis der ikke er fredning eller lignende på ejendommen, er man friere stillet med hensyn til valg af løsninger. Dog skal alle indgreb på bygningernes bærende dele godkendes af myndighederne, ligesom ændringer af arkitekturen, materialevalg m.v. skal godkendes af stadsarkitekterne.

Generelt må det anbefales, at man tager fat i en ingeniør eller arkitekt, hvis man skal have undersøgt sine eksisterende altaner, eller hvis man ønsker at etablere nye altaner på sin ejendom.

Der er mange forhold, som skal analyseres, inden man påbegynder et så stort og dyrt stykke arbejde, som en altanrenovering altid vil være. For at få belyst så mange forskellige løsningsmodeller og for at få så god en bearbejdning af mulighederne som muligt, er det vigtigt, at man lader en uvildig rådgiver udarbejde forslag og budgetter, som er direkte relaterede til ejendommen.