Hvilke ressourcer indgår i byggeri?

Der indgår mange forskellige ressourcer i en byggeproces. De mest selvfølgelige er tid og penge, men herudover indgår der forskellige materialer, som hver især påvirker omgivelserne. Ikke mindst produktionen, forarbejdningen og bortskaffelsen af de forskellige materialer giver forbrug af ressourcer og miljømæssige påvirkninger af omgivelserne.

Generelt kan man sige, at jo færre ressourcer, der anvendes i forbindelse med et byggeri, jo billigere vil det blive.

Hvis man kan reducere antallet af spilddage i en byggeproces, vil man kunne spare mandtimer, lejedage af stillads m.v.

Der findes dog andre hensyn, som kan betyde, at man ønsker at bruge nogle af de ressourcer, som man ellers kunne spare. For eksempel vil man gerne fordele byggeopgaverne over hele året, og derfor er man parat til at ofre nogle omkostninger på at opvarme en ejendom, mens den ombygges, sådan at man kan arbejde om vinteren. Den positive virkning er, at man ikke har så mange håndværkere gående ledige i vinterhalvåret, og på den måde sparer man andre ressourcer.

I forbindelse med byggeri bruges der både vand og strøm. Med en god planlægning kan man begrænse forbruget af begge dele, og på den måde spare på omkostningerne.

Ressourcebesparelser i byfornyelsen

Når vi planlægger og projekterer i forbindelse med byfornyelsen, skal vi i højere grad end for bare et par år siden tænke i besparelser af ressourcerne. Det gælder ikke bare for økonomien og materialerne, men i høj grad også for den fremtidige drift af ejendommene.

Derfor skal der bruges flere kræfter på at vælge de rigtige produkter, hvilket ofte kan være en svær opgave. Det er nemlig ikke alle producenter, der oplyser hvad deres produkter indeholder. Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at lave en levetidsanalyse af de enkelte komponenter, før end man kan afdække hvilket produkt, der er det optimale.

Eksempelvis vil et plastikvindue være mest miljørigtigt, hvis man alene ser på produktionen, mens et trævindue er mest miljørigtigt, hvis man ser på produktion, efterfølgende malerbehandlinger og bortskaffelse, når vinduerne igen skal udskiftes.

Samtidig skal der bruges en del kræfter på at planlægge udførelsen, sådan at der bliver færrest mulige ventetimer, for eksempel på udtørring af beton og maling m.v. I denne sammenhæng er tid i høj grad lig med penge. Jo kortere tid, der skal ske genhusning af beboerne, jo lavere bliver de samlede omkostninger.

Besparelser under udførelsen

Som nævnt ovenfor kan der spares store beløb bare ved at planlægge arbejdernes udførelse godt. Man kan udnytte håndværkernes arbejdstid optimalt, og herved kan man forkorte den samlede byggetid. Det er dog ikke den eneste mulighed der findes for at udnytte ressourcerne under udførelsen.

I langt de fleste byggesager vil man for eksempel få leveret vinduerne fra fabrik, så de er klar til indbygning, når de kommer ud på byggepladsen. Alternativet er, at man istandsætter de eksisterende vinduer, og det vil altid være en diskussion, om det er mest besparende at genbruge de eksisterende vinduer, eller om det er mest besparende at udskifte til nye. Man skal sammenholde udgifterne med blandt andet den besparelse, som man opnår på at få termoglas. Svaret er ikke entydigt, og der må en nøjere vurdering af de eksisterende vinduer til i hver enkelt byggesag.

Helt anderledes stiller det sig, når man taler om at etablere nye baderum. Her kan man vælge at udstøbe nye betonbunde på byggepladsen, eller man kan vælge at opstille præfabrikerede baderumselementer. Hvis man opbygger baderummene på byggepladsen, vil der være mange dage, der går til hærdning af betonen, og efterfølgende til hærdning af mørtel mellem mursten eller gasbetonplader i vægkonstruktionen. Endelig skal der monteres fliser på gulv og vægge, og det kræver også tørretid.

Hvis man i stedet får færdige baderum fra fabrik, kan man lade tørretiderne ude af den samlede byggetid. Til gengæld vil der være andre følgearbejder, hvor vi skal vurdere tidsforbrug og materialer for at kunne vælge den optimale løsning. Hvis baderumselementerne skal opstilles udvendigt på bygningen er følgearbejderne færre end hvis de skal opstilles inde i bygningen.

Et andet sted, hvor man kan opnå store besparelser, er ved at planlægge føringsveje for de nye installationer nøje. Et af de steder, hvor der kan opstå problemer under udførelsen er ved punkter, hvor de forskellige installationer skal krydse hinanden. Hvis planlægningen har været mangelfuld, vil der blive brugt længere tid end nødvendigt på udførelsen.

Besparelser under driften

Hvis byggeriet har været ordentligt gennemarbejdet og planlagt med henblik på begrænset vedligeholdelse, vil driften efter al sandsynlighed blive lettere. Eksempelvis skal føringsvejene for vand, varme, ventilation, el m.v. udformes sådan, at den fremtidige servicering og udskiftning bliver så let som muligt. Hvis kanalerne bliver for små, vil det blive vanskeligere at komme til de enkelte komponenter i fremtiden.

Alle blandingsbatterier skal vælges, så de er vandbesparende, og varmtvandsbeholderen kan i de fleste tilfælde erstattes af en gennemstrømningsvandvarmer. Herved undgår man, at der bruges energi til at holde en stor mængde vand opvarmet, og på tilsvarende måde bliver afkølingen af fjernvarmevandet væsentligt bedre.

I sommerperioden kan man lade brugsvandet opvarme af en solfangeranlæg, men det vil desværre kræve, at der etableres en varmtvandsbeholder. Det er en enten/eller løsning.

Ejendommens trappelys m.v. kan forsynes af solceller på ejendommens tag, og på den måde kan man spare på elforbruget. Herudover bør man vælge armaturer, hvor der kan monteres lavenergipærer, hvorved man kan reducere energiforbruget yderligere.

Ved at vælge lavenergiglas i vinduerne kan man spare på varmeforbruget, og i samme omgang kan man vælge mindre radiatorer, fordi varmetabet bliver mindre.

Der kan fortages glasinddækninger af altaner, sådan at man får en uderum, der bliver opvarmet af solen. Herved mindskes varmetabet fra lejlighederne.

Der bør som en naturlig ting monteres let tilgængelige afspærringsventiler på alle stigstrenge til både varme og brugsvand, sådan at man kan nøjes med at aftappe vandet på de enkelte strenge, når der skal udskiftes radiatorer, pakninger i vandhaner m.v.

På samme måde bør alle fordelingsstrenge for varme og brugsvand isoleres, sådan at varmetabet bliver mindst muligt.

De ovennævnte tiltag er alle forholdsvis rentable, og tilbagebetalingstiden vil være relativt kort. Der findes dog også mange tiltag, som har lang tilbagebetalingstid, men som alligevel kan spare ressourcer.

Her tænker jeg blandt andet på genanvendelse af gråt spildevand, hvor man opsamler badevand m.v., og genbruger det til toiletskyl. Vandet skal renses, inden det kan genanvendes, og denne proces er besværlig, og næsten umulig at udføre i praksis.

Man kan udføre rodzoneanlæg til rensning af spildevandet. Ideen er, at man får renset spildevandet ved at lede det gennem et bassin, hvor der findes et netværk af rødder, der optager affaldsprodukterne. Der findes endnu ikke et rodzoneanlæg, som fungerer.

Endelig findes der anlæg for affaldssortering, hvor man kan sortere papir, metal, batterier, glas og meget mere, så materialerne kan genbruges.