Indledning
I de senere år, hvor aktivitetsniveauet i byggeriet er meget højt, har der været tiltrukket arbejdskraft fra andre brancher og fra andre lande. Det har medført, at der er skærpet bevågenhed omkring forholdene ved sikkerhed på byggepladserne.
I perioden fra 2000 til 2007 er antallet af arbejdsulykker på byggepladser desværre steget markant, og de seneste år har antallet af dødsulykker på byggepladser ligget på ca. 13 hvert år. Det skal naturligvis stadigvæk ses i forhold til den øgede aktivitet i den samme periode, men hver dødsulykke er en for mange.
Generelt gælder det, at der sker flest dødsulykker i forbindelse med nybyggeri, mens renoveringsopgaver kræver færre dødsofre. Det skyldes blandt andet, at mange af ulykkerne sker i forbindelse med løft af tunge betonelementer og lignende, men der sker også mange ulykker ved fald fra stilladser og gennem åbninger med manglende afskærmninger.
Herudover sker der mange personskader med tunge løft og skæringer. Denne type ulykker kræver sjældent dødsofre, men de kan medføre uarbejdsdygtighed på grund af ødelagte rygge og amputationer af beskadigede lemmer.
Mange af ulykkerne kan undgås, hvis man planlægger byggepladsernes indretning allerede i projekteringsfasen, men det er stadigvæk de enkelte håndværkeres motivation til at bruge de personlige værnemidler, og deres omtanke på byggepladserne, som kan reducere antallet af arbejdsulykker.
Bygherrens forpligtelser
I forbindelse med alle byggearbejder har bygherren jævnfør Arbejdsministeriets bekendtgørelse af 16. maj 2001 pligt til at sørge for planlægning af sikkerheds- og sundhedsaktiviteterne på byggepladsen. I forbindelse med gennemførelsen af byggearbejderne har bygherren pligt til at sikre, at der findes en person, som varetager koordinationen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på byggepladsen.
Reglerne gælder, hvis der er to eller flere arbejdsgivere, som samtidig beskæftiger mere end 10 personer på byggepladsen, hvilket i praksis vil betyde, at alle byggeopgaver er omfattet af reglerne.
I projekteringsfasen vil bygherren typisk have en teknisk rådgiver, som kan løse de planlægningsmæssige opgaver, og i byggefasen vil bygherrens byggeleder typisk være koordinator på sikkerhedsopgaven. Den person, som overdrages ansvaret for sikkerhed og sundhed, skal have gennemført sikkerhedskoordinatoruddannelsen.
Endelig skal bygherren sørge for, at byggepladsen bliver anmeldt til Arbejdstilsynet, således at alle byggepladser i fremtiden er omfattet af Arbejdstilsynets kontrol.
Sikring af sikkerhed og sundhed i projekteringsfasen
I de fleste byggeopgaver er der involveret flere rådgivere, og i de fleste tilfælde er der tale om en arkitekt og en ingeniør. Der kan herudover være involveret en landskabsarkitekt, og ingeniørarbejderne kan være delt ud på konstruktionsingeniører, VVS-ingeniører og el-ingeniører.
I flere og flere byggeopgaver antager bygherren en rådgiver til at varetage sine interesser, herunder som nævnt ovenfor også på sikkerheds- og sundhedsområdet.
Der skal udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed på byggepladsen. Heraf skal blandt andet fremgå, om der er særlige risici i forbindelse med gennemførelse af arbejderne. Alle eksisterende installationer skal
identificeres og kontrolleres inden arbejderne påbegyndes. Blandt andet skal det afdækkes, om der findes asbest i isoleringen på de forskellige installationer.
Det skal sikres, at der etableres alle fornødne installationer for gennemførelse af arbejderne, og at de forefindes, når arbejdernes skal opstartes. Dette gælder for eksempel også for belysning.
Det kan også sikres, at materialer kan hejses ind på byggepladsen, og at de kan oplagres forsvarligt på fast underlag sådan at der ikke opstår fare for nedstyrtning.
Man kan også adskille farlige arbejdsoperationer fra de øvrige arbejder, hvis man planlægger rækkefølgen af de enkelte delarbejder på den rigtige måde.
Endelig skal det naturligvis foreskrives, at der skal afholdes jævnlige sikkerhedsmøder på byggepladsen, og at der sker koordinering mellem de enkelte faggrupper.
Som en naturlig del af de ovenstående forhold, vil rådgiverne udarbejde en byggepladsplan, hvoraf skal fremgå placering af skurby, placering af materiale- og materielcontainere samt placering af byggepladsinstallationer og affaldscontainere. Ved nybyggerier er det oftest lettere at placere især skurene end det er ved renoveringsarbejder. I de centrale dele af byerne er der tit meget lidt plads til opstilling, og i mange tilfælde er man nødt til at stable skure og containere, eller til at løfte det hele ind i gården bag bygningerne.
Sikring af sikkerhed og sundhed i byggefasen
I byggefasen skal både de udførende entreprenører og rådgiverne arbejde med sikkerheden. Typisk er rådgiveren sikkerhedskoordinator, mens entreprenørerne er ansvarlige for, at håndværkerne har de personlige værnemidler til rådighed. I den sidste ende bør håndværkerne selv sørge for at benytte værnemidlerne, og det kan være vanskeligt. Sikkerhedskoordinatoren er principielt bemyndiget til at afskedige en håndværker, som ikke overholder sikkerhedsforskrifterne. Hvorvidt dette er muligt i praksis står endnu hen i det uvisse.
Det meste håndværktøj er i dag forsynet med en støvsuger, således at man undgår, at støv fra skæring, slibning og fræsning bliver spredt ud over hele byggepladsen. Ligeledes er der skærpede regler for håndtering af affald, som skal forhindre, at affaldet spredes, når det kastes i containeren.
Der skal afholdes sikkerhedsmøder jævnligt. Alle de entreprenører, som enten er i gang på byggepladsen, lige er blevet færdige eller skal til at opstarte, bør deltage i sikkerhedsmøderne. Dels opnår man, at alle kender hinanden, og dels kan man sikre en koordinering af eventuelle særlige forhold i forbindelse med sikkerheden. Planen for sikkerhed og sundhed skal forefindes på byggepladsen, og alle håndværkere skal have mulighed for at læse både den og referater af sikkerhedsmøder.
På de store byggeopgaver, hvor der er over 100 personer beskæftiget i en periode på 4 uger eller derover, er der mulighed for at nedsættes et egentligt sikkerhedsråd med deltagelse af de beskæftigede håndværkere, arbejdsgiverne og arbejdslederne. Sikkerhedskoordinatoren er formand for rådet.
Der er nu skabt et godt grundlag for at styre sikkerheds- og sundhedsarbejdet i byggesektoren, så nu er det op til bygherrer, rådgivere og entreprenører at sikre, at intentionerne bliver videreført til den virkelige verden.
