Afrensning af murværk i facader
Der findes flere forskellige metoder til afrensning af facademurværk. Valget af metode afhænger af murværkets beskaffenhed, antal og udformning af eventuel udsmykning, om facaderne er pudsede m.v. Nedenfor skal jeg kort redegøre for hvilke valg man typisk kan gøre. Under alle omstændigheder er det en god ide, at lade en kvalificeret tekniker besigtige facaderne inden man vælger metode til afrensning.
Facader
De fleste facader er opført som murværk, der kan være blank mur eller pudset, beton eller lette facadeelementer af træ eller plader. Der bør skelnes mellem malede og ikke malede overflader. Valg af afrensningsmetode afhænger af flere faktorer, som jeg kort skal redegøre for.
Murværk blank mur
Hvis facaderne består af blank mur, hvor stenene fremstår uden puds eller anden dækkende overflade, dog undtaget maling, skal man være forsigtig med afrensningen. Den smuds, som ønskes fjernet, består hovedsageligt af gipsforbindelser, der er et resultat af vores sure miljø. Når gipsen opløses, vil fladen oftest fremstå ren og pæn. Vandsivning, som omtales senere, giver rene flader ved at opløse gipsen ved langtidspåvirkning med vand. Mekanisk afrensning med lavttryksblæsning er også en velegnet metode, især ved anvendelse af blæsemidler som kalk eller dolomit. Alle former for kemisk afrensning må frarådes, fordi de stoffer, som opløser gipsen, også opløser kalkpartiklerne i stenene, hvorved fugtoptagelsen forøges væsentligt. Man får let ødelagt murstenenes brandhud, som er den hårde glatte overflade på stenene. Hvis brandhuden forsvinder, kan stenene suge meget fugt, og der vil være en øget risiko for at der opstår frostsprængninger af stenene.
Murværk pudset
Pudset murværk, filtset murværk, vandskuret murværk m.v. er mindre sårbart overfor de hårde afrensningsmetoder, men man skal være opmærksom på, at pudsen sandsynligvis vil sidde løst i store områder, og at disse områder bør nedbankes og genoppudses.
Malede overflader vil ofte være olie- eller plastmalede. Hvis bunden er sund, kan man anvende kemisk afrensning med efterfølgende hedtvandssøling. Den kemiske afrensning er tilpas skånsom til at kunne anvendes på ornamenter og dekorationer.
Man kan redde murstenene i blank mur ved at påføre facaderne en puds eller filtsning, hvis brandhuden er beskadiget.
Beton
Bygninger fra slutningen af 1960’erne til slutningen af 1970’erne er typisk opført med facader af betonelementer. Betonens egenskaber kan variere meget, men i det store og hele minder egenskaberne om murværks, når man taler afrensning.
Lette facader
De lette facader må kun afrenses med stor forsigtighed, fordi de organiske byggematerialer ikke kan modstå mekaniske påvirkninger i form af sandblæsning m.v. Træoverflader kan med fordel afrenses for maling med kemiske midler. På alle andre overflader skal der foretages en nøjere undersøgelse for ikke at beskadige materialet.
Afrensningsmetoder
Der findes flere forskellige metoder til afrensning af facader. Vandsivning er den mest nænsomme metode til fjernelse af gipsbunden smuds. Ved denne metode lader man vand løbe ned ad facaden i et længere stykke tid. Med jævne mellemrum afbørster man stenene med en hård børste. Metoden er afprøvet flere steder i forbindelse med byfornyelsesprojekter, og den er velegnet til blank mur. Der bør altid udføres prøver, og man skal sikre sig, at der ikke blandes kemi i det recirkulerede vand.
Vandsivning må kun anvendes på meget sunde bygninger, da der ellers kan forekomme betragtelige vandskader.
Herefter kan man vælge en kemisk afrensning, hvor facaden påsmøres en kemisk malingsfjerner, som skal sidde på facaden i et stykke tid, som afhænger af temperatur, fugtighed m.v. Det er i dag muligt at få kemiske afrensningsmidler, som har en meget lav malkode. Kemisk afrensning bør kun anvendes til fjernelse af malingslag.
Den sidste type afrensningsmetode er trykrensning. Indenfor denne kategori findes der flere muligheder, hvoraf JOS-afrensning er den mest velegnede. JOS er et specialudviklet spulehovede, der roterer slibemidlet, sådan at det gnubber snavset af fladen, hvor de øvrige trykrensninger slår snavset af fladen.
Ved JOS-afrensning kan man benytte Dolomitkorn, kalk eller glaspulver som slibemiddel. Denne afrensningsform er en lavttryksrensning.
Af andre trykafrensninger findes der sandblæsning, vådsandblæsning og hedtvandsspuling. Alle disse metoder er højttryksrensninger. Ved sandblæsning sendes sandkorn mod fladen med stor kraft, hvorved snavs bliver slået af. Desværre bliver underlaget også slået i stykker ved denne behandling.
Vådsandblæsning svarer i princippet til sandblæsning, dog bliver der blandet vand ind i slibemidlet. Hedtvandsspuling er opvarmet vand, der bliver sendt mod fladen under højt tryk. Problemerne ved disse former for afrensning er de samme som for sandblæsning.
Vådsandblæsning bør vælges, hvis der er behov for at fjerne puds, filtsning eller malerbehandling fra overfladen. Metoden må betegnes som hårdhændet, og der skal påregnes større efterreparationer.
Ved hedtvandsrensninger bliver der ofte arbejdet med for stort tryk, hvorved der opstår store følgeskader. I sin yderste konsekvens bruger man vand under højttryk til at skære i betonflader.
Man er indenfor de seneste år begyndt på at arbejde med en metode, der kaldes vandspray. Den består i, at man forstøver vand, og sender det ind mod facaden under tryk. Påvirkningen minder om et langvarigt regnvejr. Med jævne mellemrum afskiber man facaden indtil den ønskede afrensninggrad er opnået.
Endelig er man startet på laserafrensning af facader. Man lader en laserstråle ramme tilsmudsningen, som forstøves af påvirkningen. Fordelen er, at man undgår en fysisk kontakt med facaden, og dermed undgår man at ødelægge brandhud på murstenene og fugerne. Metoden er kun afprøvet ganske få steder, men hidtil har resultaterne være gode.
Valg af afrensningsmetode
Inden man vælger afrensningsmetode, skal man foretage en undersøgelse af det underlag, som man vil afrense. Samtidig skal være beslutte hvilken efterbehandling man vil give.
Generelt skal man vælge den mindst skadelige metode ved afrensning af murværk, og hvis man er i tvivl om, hvilken metode man skal vælge, bør man kontakte en rådgivende ingeniør, som kan vejlede om afrensningen. Ligeledes må det anbefales, at der foretages afrensningsprøver inden der udarbejdes et udbudsmateriale.
Der kan spares både tid og penge, hvis man får fastlagt afrensningsmetode inden arbejdet skal opstartes, ligesom et prøvefelt giver mulighed for at vælge den rigtige efterbehandling.
